Julen nåede sandeligt også hertil – og år 2021 kan nu snart skimtes i horisonten. 2019 var første år med julekort, og det er nu prøven skal stå, om det skal være en tradition eller ej.
2020 fordrer måske ikke til de store skriverier, eller fortællinger om store landvendinger. Men måske er det netop en god øvelse – at se tilbage og mindes alt det vi fik lov til at opleve – verdensomspændende pandemi til trods.
Om ikke andet, ville det være dumt at forpasse chancen, for at dele en masse børnebilleder af Sebastian. (Jeps – nu er I advaret)
For 2020 har for os – måske ikke så overraskende – blevet brugt meget på Sebastian. Med daglige smil og glædesudbrud, bruger han til det meste af sine vågne timer på at charme sig ind hvor han kan.
Dermed ikke sagt, at alle Lenes barselsdage var lige nemme – men så længe dagene kunne fyldes op med nye indtryk, gik tiden godt.
Vi kunne I hvert fald se os selv falde i kassen af nye forældre, når vi stolt fremviste videoer af Sebastian der kunne rulle rundt, kravle de første centimetre osv. Han gjorde det jo på en charmerende måde, må forstås – ikke bare som alle andre børn.
Vi er med andre ord, hans største fans – og livet som forældre husker vi hinanden på at nyde.
Derfor er vi også glade for at 2021 bliver året hvor vi forhåbentlig kan byde en sund lillesøster velkommen. En praktisk mand som mig selv, skulle lige vende tankerne om børneværelser, plads i bilen og ekstra barnevogne i hovedet en ekstra gang, da jeg fik nyheden. Men nu glæder vi os bare til en forhåbentlig corona- og komplikationsfri fødsel her i januar.
Midt i foråret, skulle vi som resten af verdenen til at forholde os til en lidt anderledes hverdag.
Alt taget i betragtning, føler vi os dog velsignet. Jeg selv er vandt til at arbejde hjemmefra ugentligt, og har et dejligt hjemmekontor – så omstillingen til at gøre dette fuld tid, var overskueligt. Omend kantineordningen er umådelig mangelfuld på netop hjemmekontoret.
Projekter på gården og et nyligt behov for at livestreame i kirken og på Å-festival, holdte mig også fint beskæftiget i fritiden.
For Lene ændrede det jo også hverdagen på barsel, der ellers var fyldt godt ud med babysvømning, babysalmesang, mødregrupper osv.
Det gjorde det på ingen måde nemmere at skulle aktivere en livlig lille gut, der elsker at opleve andre mennesker. Der skulle kæmpes mod følelsen af ikke at slå til, samt energien til at følge med. Men heldigvis elsker Sebastian mere end noget andet sin mor – så for ham var de mange dage hjemme helt perfekte.
I en tid, hvor vores sociale liv måtte tage en pause, blev vi blot bekræftet i glæden ved at bo tæt på to hold bedsteforældre, der nyder ethvert besøg lige så meget som vi gør som besøgende. (Det lader de i hvert fald til 😀 ).
Om dagen står på eventyr med mormor og morfar, hvor der skal klappes geder, luges ukrudt, opdages seje lastbiler, eller bedst af alt – gås en tur i skoven.
Eller besøget indebærer en tur med farfar ud i haven, hvor der altid gemmer sig et eller andet spiseligt et sted, nogle høns der skal beundres, eller kattekillinger der skal jagtes.
Eller turen ender i gode stunder med farmor, der kan trylle tegnefilm frem på fjernsynet, og altid har et par rosiner og et kram man må få.
– Uanset udformningen, så er det rent guld at fylde Sebastians og vores minder op med!
Og på denne måde gik foråret og sommeren med.
En sommer, hvor forbuddene dog blev lempet nok til at vi kunne nyde et lille romantisk bryllup i en baghave i Aarhus, og fejre et nært vennepars store dag.
Jeg nåede også lige selv at fejre en rund fødselsdag midt i hedebølgen. Med en masse dejlige mennesker der kom forbi og gjorde det skarpe hjørne mere end tåleligt at komme omkring.
Stærkt på lystavlen står også ferien med Lenes familie i sommerhus.
Vi er begge kæmpe familiemennesker, og sætter stor pris på ethvert øjeblik vi kan få lov til at forstyrre begge vores familier.
Lenes familie holdt os således ud, en hel uge i sommerhus – med is, dyreparker, gåture samt dejlige udflugter og spil. De gik endda med til mit forslag med et vildmarksbad, til at nyde udsigten fra sommerhuset i.
Utroligt dejligt frisk pust af oplevelser ind i et år som dette.
Efter sommeren startede vi Sebastian op i den lokale vuggestue. Efter en ekstra lang barsel, var han bare klar på at komme afsted og opleve verdenen – nærmest på egen hånd, hvis man kunne få lov.
Formildende var det uden tvivl, at det er lykkedes at lokke fætter William (og hans forældre, bevares) til nærområdet, så de to kan indtage vuggestuen sammen.
Lene nød også at være tilbage på arbejde i nedsat tid. Det er dejligt at blive bekræftet i at man stadig kan sit fag, og altid ikke er glemt i babymos og Popsi og Krelle.
Det blev godt nok kun til hjemmearbejde – men da hun skulle på barsel igen allerede til december, og maven derfor kun blev tungere og tungere, var det egentlig kun en fordel. Dejligt med muligheden for at hvile kroppen på sofaen i frokostpausen.
Jeg selv blev ramt af længerevarende sygdom, hvilket tog den resterende energi ud af efteråret. En infektion ved leveren skal åbenbart ikke bare løbes væk. Nu det skulle være (siger min indre jyde) var 2020 nok ikke det værste år, at være sengeliggende i flere uger i streg. Føler i hvert fald ikke jeg er gået glip af så meget.
Frisk igen, har vi nydt de få muligheder vi havde for at se venner, når samfundssindet kunne holde til det. De få glimt står som undtagelserne – da vi begge kan mærke at det virkelig har været, og er, et af de store afsavn i vores hverdag.
Når andet ikke kunne lade sig gøre, blev dagene jo så blot brugt på småprojekter herhjemme og gode ture ud i naturen – der er og bliver Sebastians favorit.
Lene nyder nu friheden ved barslen endnu engang – og prøver at passe på den voksende mave, selvom Sebastian er mors dreng og derfor gør hvad han kan for at kæmpe om pladsen tæt ved sin mor.
Jeg selv trives rigtig godt i mit arbejde, der stadig er hos team.blue (tidligere Zitcom) i Skanderborg.
Her en stille aften på kontoret, kan vi da også kun se tilbage på en anderledes, men skøn jul, som vi i år fejrede sammen med Lene’s familie.
Juletraditioner med julefrokoster og samvær med slægtninge og venner – julegudstjenester og julemarkeder, blev det ikke til år. Men nogle rolige dage med kun de nærmeste, emmer nu engang også af den glæde som julen bringer med.
I er mange derude, som det er alt for længe siden vi har set.
I år har vi en fælles undskyldning for det – men vi håber inderligt at I alle har det godt, der hvor I er, og formår at kunne nyde denne juletid.
Vi håber på at 2021 bliver året hvor vi igen kan mødes!
Uanset takker vi for alle jer, der beriger vores liv – og ønsker jer alt det bedste i året der kommer!
Glædelig jul og godt nytår
Sebastian, Lene og Thomas