Så blev det endnu engang jul, og vi vil forsøge os med et tilbageblik på året der er gået.
En kærkommen mulighed for at lige at give alle venner og familie et lille indblik i vores liv og hverdag – en opgave vi måske lidt for ofte forsømmer en hverdagens trummerum.
… Og så er det også bare rart at snakke lidt om sig selv, engang imellem. Og sine børn – i ved.
Året startede ud med den sidste klargøring og ventetid inden lillesøster skulle melde sin ankomst.
Generelt har et år med Lene på barsel givet en god ro. Midt i mundbind, omskiftelige retningslinjer og nedlukninger, har vi været meget velsignet med fleksibilitet og gode muligheder for at få en hverdag til at hænge sammen.
Langt det meste af året har jeg da også selv møffet rundt på hjemmekontoret, så det har givet ekstra timer i hverdagen til familien også.
Et stort højdepunkt var selvfølgelig den 22. januar da vi fik lov til at møde Isabella for første gang!
Da Sebastian kom til verdenen tog det jo kun 4 timer fra vi kom til hospitalet – så denne gang var jeg meget opsat på at komme afsted i god tid. En hjemmefødsel står meget lavt på ønskelisten her. 😀
Det viste sig dog også at være godt. For efter en hurtig køretur til hospitalet – med Lene der sad meget uroligt og slog ned i armlænet i bilen – skulle der også kun gå en time før fødslen var ovre. De måtte lave velkomstrummet om til fødestue, for Isabelle ville bare gerne ud.
Trods farten, gik fødslen bare godt. Lægerne skulle lige holde øje med en bakterie, hvorfor Lene og Isabella blev på hospitalet et par dage. Med en aktiv og meget morglad Sebastian derhjemme, var det nok også givet meget godt ud, sådan lige at starte med at restituere ordentligt.
Sådan at få barn nummer 2 fylder egentlig et forår rigtig godt ud. Der kan man se.
Isabella har dog været utrolig glad, frisk og veltilpas lige fra starten. Og til tider endda også rimelig stabilt sovende om natten . Så vi fandt hurtigt en ny hverdag med hende ombord.
Sebastian var de første mange måneder nok egentlig mest ligeglad med hende. Det var da måske små irriterende at hans forældre havde fundet på at vi skulle have “sådan en der”. Men han klarede virkelig godt at blive storebror – og nu er Isabella jo bare en naturlig del af hans liv også. Om end det stadig kan være svært at forstå at hun ikke vil skyde bolden tilbage, når nu man ellers lige har skudt den til hende.
Restriktioner kom i vejen for at vi kunne invitere alle gæster til Isabella’s barnedåb. Dog havde vi en skøn dag med forældre og faddere. Og vigtigst af alt, blev hun jo døbt.
Med Isabella gik vi fra 1 til 2 smilende hoveder i husstanden. Ja, altså Lene og jeg smiler da også til tider – men nok mere på den der jyske måde.
Både Sebastian og Isabella er gavmilde med deres humør. Isabella har fra hun lærte at smile, prøvet at charme hvem end hun kunne komme i nærheden af. Sebastian elsker at lære nyt, og gennem året har vi virkelig fået lov til at opleve ham lære nye ord dag for dag. Han elsker sin vuggestue, hvor alle de søde pædagoger er, og hvor fætter William også altid er klar til at lege.
Herhjemme er det også allerbedst med fart på – helst ikke den samme leg i for lang tid af gangen. Og allerbedst er, hvis han kan få lov til at “hjælpe til” og spørge til hvad alting hedder og hvordan verdenen ellers hænger sammen.
Vi er endnu ikke blevet træt af at bo på vores lille landsted.
Selvom det i år kun er blevet til små projekter og forbedringer rundt omkring, nyder specielt jeg at kunne lave noget mere praktisk i fritiden. Og så er det bare fedt også at kunne have Sebastian mere og mere med i det hele.
At vi så også er tæt på mange gode venner og familien, betyder jo meget i det daglige.
Sebastians helt store højdepunkter er hvis vi skal besøge Farmor og Farfar eller Mormor og Morfar. Det er ofte det første forslag der kommer fra bagsædet, når vi sætter os i bilen – så det ønske forsøger vi at opfylde så ofte som muligt.
Vores sommer blev imidlertid noget anderledes end forventet.
En sommerhustur med Lenes familie blev for mit vedkommende afbrudt lidt uventet, da en mistanke blev bekræftet og jeg fik stillet diagnosen testikelkræft.
Der skete meget på samme tid, og kun 4 dage efter var jeg faktisk udskrevet og færdigopereret fra hospitalet. Det efterfølgende helingsforløb gik ok, om end børnene ikke helt tillod at jeg lagde så meget ned, som lægerne ville have mig til.
Siden da har jeg jævnligt været gæst på Skejby sygehus, hvor de holder øje med at de fik alt væk i operationen og at jeg fortsat må blære mig med at være kræftfri.
Det har lagt lidt en skygge hen over det sidste halve år her hos os. Først og fremmest er vi dog mega taknemmelige for at det blev opdaget i tide, og at et kanon hold af læger og sygehuspersonale fra start virkelig har taget hånd om mig.
Så jeg var hurtigt fysisk ovenpå igen – men med familien der skal køre og arbejde der skal passes, nyder jeg de små pauser her og der, til helt at bearbejde det hele.
Bare rolig – jeg kommer ikke til at udgive en bog eller lave et TV-program – så traumatisk var det ikke. Og slet ikke så spændende historie. 😀 Men man skal jo nu engang lige finde sine ben igen.
Lene blev færdig med sin barsel her midt i december – men nyder godt af danske ferieregler der giver hende restferie der skal afholdes helt hen til midten af februar.
Hendes job hos Silkeborg kommune er hun endt med at sige op. Hun har virkelig nydt hendes tid der – men med ønsket om at komme en del ned i tid og måske også korte lidt af kørslen, var det tid til at sige farvel.
Med til historien hører også, at der er dukket en meget interessant mulighed op for et andet arbejde her tæt på. Intet er på plads endnu, og det er ikke sikkert det bliver til noget, da det først er hen mod sommer det kan blive realistisk.
Men at sige det gamle job op føltes rigtig, og Lene er indstillet på at finde noget midlertidigt for at give det andet her en chance.
Uanset håber vi på at finde en løsning, hvor det hele hænger sammen og der bliver lidt ekstra tid og fleksibilitet omkring børnene her mens de er små. Hjemmegående husmor har jeg dog ikke helt kunne sælge til hende, her efter 2 barsler i streg. 😀
Det nye år kommer dermed også til at byde på en opstart i vuggestue for Isabella. Og senere skiftet til børnehave for Sebastian.
Tror en enkelt bekendt med ældre børn (eller var det to?) har givet os rådet om at nyde det mens de er små – for pludselig smider de bleen og stryger afsted på et kollegieværelse og begynder at køre motorcykel.
Vi forsøger derfor alt hvad vi kan, netop at nyde at følge dem i alt det nye.
Om det så er Isabellas glæde over velcro på lejetøjsmad, der bare kan sættes sammen igen og igen. Eller om det er Sebastian der gerne løber på tværs af huset og op af trapperne, for at besøge mig på hjemmearbejdet – blot for at sige at solen lige skinnede ind gennem vinduet, og det syntes han var dejligt.
Og når man nu selv er ved at være en lidt kedelig type, der får svære og svære ved at genfinde forventningens glæde her op til jul, så er det da fantastisk at have en 2-årig der kan smitte med en ægte juleglæde og en forventning om det gode kommer.
Han har nok forstået juleevangeliet bedre end os andre. 🙂
Vi er taknemmelige for alle jer, der beriger vores liv – og ønsker jer alt det bedste i året der kommer!
Glædelig jul og godt nytår
Isabella, Sebastian, Lene og Thomas